Træningsweekend med Performance Institute

Kom med Performance Institute på træningsweekend sammen med de professionelle triatleter Rasmus Petræus og Jens Toft.

Kunne du tænke dig en sjov, lærerig og udfordrende træningsweekend sammen med os og andre entusiastiske triatleter? Er du ny i sporten eller er du en erfaren triatlet, som kunne tænke dig at lære noget nyt om din træning? Så skal du sætte et kryds i kalenderen i weekenden i uge 17. Sammen med elitetriatleterne Rasmus Petræus og Jens Toft vil vi hjælpe dig med at forbedre dit niveau, uanset om du er nybegynder eller veteran, ved at gøre dig klogere på din træning.

Weekenden vil bl.a. byde på:

  • Svømmekurser ledet af erfarne svømmetrænere, der vil tage sig god tid til at forbedre din svømning
  • Træning sammen med de to professionelle triatleter Jens Toft og Rasmus Petræus, som vil give dig gode tips og tricks til cykeltræningen, skiftezonen og løbeteknikken
  • Et foredrag af Steen Larsen (ph.d. i humanfysiologi) om den optimale træningsopbygning
  • Et foredrag af kostvejleder Vivi Chanette Nielsen om den gode træningskost og raceday-ernæring.

Der vil være mad på dagene og energi til træningen både lørdag og søndag. Hvis du er interesseret i dette kursus og gerne vil høre mere, så kontakt os på info@performanceinstitute.dk

Træningsweekenden vil have base i vores hus på Rugmarken 12, 3520 Farum. Det er uden overnatning, så man stadig kommer hjem til familien om aftenen. Prisen for at være med til én af vores træningslejre er 2700 kr., som indeholder 2 foredrag samt 5 træningspas ledet af de professionelle triatleter Rasmus Petræus og Jens Toft.

Vores første træningsweekend starter sent på eftermiddagen fredag den 24. april og slutter om eftermiddagen søndag den 26. april. Der vil være et deltagerloft på 15, men der skal mindst være 10 tilmeldte, for at det kan blive til noget.

Det endelige program for weekenden vil blive udsendt til alle deltagere i ugen op til.

Den næste træningslejr vil foregå den 26.-28. juni, hvor der ligeledes vil være et deltagerloft på 15.

Tilmelding: info@performanceinstitute.dk