Indvielse af skiftezonen P2

Er du træt af at skulle slæbe din cykel op på 4. sal før du kan komme i gang med dit kombiløb, så har vi nu en løsning på dit problem.

 

Søndag d. 3 maj indvier vi vores nye skiftezone, som kommer til at hedde P2. Det bliver med pølser på grillen. Det bliver en festlig dag med mulighed for kombiløb i skoven. Blandt alle fremmødte trækkes der lod om 3 startnumre til Challenge Denmark.

 

Idéen med P2 er, at give folk mulighed for en mere praktisk krydstræning kombineret med den dejlige natur omkring Farum. Vi sætter 8 skabe op i P2, hvor man kan opbevare sko og andet tilbehør, når man er i gang med sin træning. Udover skabene sætter vi også nogen kraftige wirer op, så man kan låse sin cykel forsvarligt fast imens man løber. Man skal således selv medbringe 2 hængelåse, én til skabet og én til cyklen. Området vil ligeledes være videoovervåget*.

 

På selve dagen vil der være opmærkede løberuter på henholdsvis 5, 7 og 10 km.

 

Man kan komme og sætte sine ting fra kl. 9 og der vil være pølser fra 12-16, så du har rigeligt med tid til at kigge forbi på søndag. Alle er velkommen, også selv om du ikke skal løbe.

abuscobrawire
flow

 

*Alle genstande opbevares på eget ansvar.